+45 89 80 67 67 info@alstraeservice.dk

Når træet skal væk

Står det gamle, høje træ i vejen? Eller har træer og buske vokset sig alt for store? Vi sørger for, at træet kommer væk på betryggende vis, så du kan få mere lys, luft og plads i din have.

Fra højt træ i haven til plankebord i stuen

Hos Als Træservice kan vi klare alt lige fra at fælde de træer, der er i vejen, og til at save dem op og levere dit gamle træ som planker til dit nye bord i stuen. Vi tilbyder:

Træfældning

Få fældet træer i alle højder med stor erfaring og fuld forsikring.

Beskæring af træer og buske

Få beskåret træer og buske, som har vokset sig alt for store.

Topkapning

Er der ikke plads, bruger vi topkapning og sektionsfældning.

Klipning af hæk og hegn

Vi klipper både en almindelig hæk og større, levende hegn

Rod- og stubfræsning

Lad os fjerne gamle trærødder eller rydde rodfyldte områder.

Eget savværk

Få skåret dit gamle træ fra haven op til planker til borde og gulve.

Veludført arbejde til aftalt tid og pris

Indhent uforpligtende tilbud

Du skal ikke bekymre dig – vi skal nok få fældet dit træ uden problemer

Uanset hvor højt træet er, og hvor tæt det står på din bolig eller offentlig vej, skal vi nok få fældet dit træ uden risiko for skader.

Erfaren træfældning og sektionsfældning

Med mange års erfaring i at fælde udfordrende træer ved vi præcis, hvordan vi griber opgaven an, hvis dit træ f.eks. står tæt på dit hus eller lige ud til elledningerne på togstrækningen på den anden side af hækken.

Er der plads nok, fælder vi træet på helt traditionel vis ved at save det over ved roden.

Derefter skærer vi træet op i mindre dele og kan også være behjælpelige med at bortskaffe det, hvis du ikke ønsker at bruge det fældede træ til f.eks. brænde eller dekorative formål.

Vi har vores eget savværk

Ja, faktisk kan vi også levere dit gamle træ opskåret i planker, du kan bruge til et flot plankebord til spisestuen. Eller som gulvbrædder eller vægbeklædning i boligens rum. Vi har nemlig eget savværk, så du kan få træ til dit hjem med en god historie.

Sektionsfældning til de mere udfordrende træer

Kan det ikke lade sig gøre at fælde træet på traditionel vis, bruger vi topkapning og sektionsfældning til at få træet skåret sikkert ned. Det gør det muligt at foretage træfældningen meget mere kontrolleret, så risikoen for skader og uheld minimeres.

Ved sektionsfældning skærer vi træet ned fra toppen i mindre sektioner ad gangen. Enten ved at vi klatrer op i træet rent fysisk med liner, seler og andet sikkerhedsudstyr. Eller ved hjælp af en lift. Hvilken metode der vælges, afhænger dels af træets udformning og højde, og dels af hvordan træet står på grunden i forhold til dit hus, naboer og offentlig vej.

Vi klipper og fælder også hække og hegn

Vi kan også klare en helt traditionel klipning af din hæk. Eller dit levende hegn. Og er der brug for det, kan vi skære de buske og træer ned, som har skabt deres helt eget vildnis i en del af din have. Eller som skygger for solen og udsigten.

Så kan du få mere plads i haven, nyde solnedgangen og landskabet og få mere lys og luft i haven.

Få fjernet alle spor efter træet

Når træet er fældet, kan vi fjerne alle spor efter det ved hjælp af stubfræsning. Så slipper du for at have en grim stub stående i haven og kan anvende pladsen til lige præcis det, du har brug for. F.eks. et nyt bed i haven. Eller en udvidelse af terrassen.

Vi kan også fjerne rødderne efter et buskads eller en hæk, med rodfræsning. Så slipper du for at skulle slås med gamle rodsystemer i jorden og nye skud af din gamle hæk fra rødderne i jorden.

Fuldt forsikret – hvis uheldet er ude

Uanset hvor forsigtige og påpasselige vi er, er der altid en vis risiko ved træfældning. Derfor er vi naturligvis fuldt forsikret, så du ikke kommer til at stå med dyre skader på din bolig eller erstatningskrav fra naboer og offentlige myndigheder, hvis noget går galt.

Rådgivning, du kan stole på

Vores mange års erfaring med træfældning, rod- og stubfræsning og beskæringsopgaver er din garanti for, at vi altid finder en løsning, der passer til din opgave, som du kan være tryg ved.

Det gør os til det erfarne og sikre valg, uanset om du skal have fældet et træ, beskåret buske og træer eller klippet hækken eller et levende hegn.

Så kontakt os i dag, og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Veludført arbejde til aftalt tid og pris

Indhent uforpligtende tilbud

Vi samler på glade kunder og nomineret til
ÅRETS HÅNDVÆRKER® i 2022 & 2023

Vi er stolte af vores arbejde, vi samler på glade kunder, vi ved at vi har gjort og stadig gør en kæmpe positiv forskel for mange private mennesker og virksomheder. Derfor er Als Træservice ApS medlem af anmeld-haandvaerker.dk der er en privat administreret smiley-ordning for landets håndværker virksomheder. Vi har valgt at være medlemmer da vi på den måde kan dokumentere vores kunders tilfredshed. Hvis du gerne vil vide hvad vores kunder syntes om Os og vores arbejde kan du læse nedenstående anmeldelser.

Vi er ikke de eneste, som synes, vi leverer et ordentligt stykke arbejde.